Én af verdens mest kendte og mest muskuløse skuespillere har forklaret, hvorfor han næsten altid tisser i en vandflaske, når han træner. 

Dwayne ‘The Rock’ Johnson har medvirket i et hav af internationale succes-film, og han er desuden kendt som én af de mest muskuløse kendisser på Jorden. 

Den tidligere professionelle wrestler bruger da også usandsynligt meget tid på at træne, og mange forsøger at gøre ham kunsten efter, men én af hans faste vaner er det nok de færreste, som har tænkt sig at kopiere.

Den berømte skuespiller har nemlig ifølge Ladbible forklaret, at han ofte tisser i en vandflaske, når han træner, og selvom det lyder skørt, så er der – synes hans selv – en fornuftig forklaring på det. 

“Jeg er normalt ret hydreret. Jeg er [derfor] nødt til at gå ret ofte på toilettet. […] formentlig et par gange under hver træning […],” har han således forklaret i et interview med Esquire og uddybet, at han derfor er nødt til at bruge en flaske. 

“Jeg tisser i mine vandflasker, men lad mig lige forklare,” udtalte han således til Esquire og uddybede:

“Det er ikke i en vandflaske, som jeg har købt for at drikke af […]. Det er i vandflasker, som jeg ikke længere bruger.”

Ifølge verdensstjernen er det en nødvendighed, da de fitnesscentre, han bruger, “ikke har toiletter,” hvilket mange af hans fans dog har svært ved at tro på. 

“Det var for meget information…. Hvilke stedet har ikke et toilet?” har én således kommenteret online.

Andre undrer sig over, hvordan en så stor mand som Dwayne Johnson overhovedet er i stand til at tisse i en vandflaske. 

“[…] det er meget svært at tisse i en vandflaske. Måske [i en] Gatorade[-flaske], men vandflaske… glem det,” har én således skrevet.

author avatar
Nicolai Ohlsen