LGBT+fejringen er en hæderlig men dyr hyldest – og pengene kommer direkte fra skattekassen
Vi har netop skudt hul i en beundringsværdig og traditionel uge i dansk kultur.
Uge 33 i Danmark er nemlig ‘Pride Week’, den årlige uge hvor landets LGBT+-borgere med stolthed kan vise sig frem i farver, regnbueflag og rigelig med glitter.
Og traditionen tro kulminerer festlighederne i paradeoptoget gennem Københavns gader.
Men alle fester kræver en lang indkøbsliste, og Copenhagen Pride er ingen undtagelse. Men pengene bliver ikke betalt ud af egen lomme.
Det skriver B.T. der har udregnet det samlede beløb for menneskerettighedsfejringen.
På Copenhagen Prides hjemmeside er Københavns Kommune noteret som værende en ‘premium donor’, hvilket betyder at en stor del af festlighederne bliver betalt af de københavnske borgeres skattekroner fra kommunekassen.
Og beløbet løber op i en del cifre.
Helt specifikt bruger skatteyderne i København 1.250.000 kroner om året på Copenhagen Pride: et beløb der også gjorde sig gældende sidste år, og vil gentage sig i 2024.
Københavns Kommune er blandt de 71 firmaer, fagforeninger og organisationer der fungerer som sponsorer og/eller partnere for Copenhagen Pride. Blandt navnene finder man blandt andet Danmarks største elselskab Ørsted, som er 50,1 procent ejet af den danske stat. De ønsker dog ikke at udtale sig om, hvor stort et beløb de selv har investeret i LGBT+-eventet.
Også Hovedstadsområdet Forsyningsselskab, HOFOR, som er 100 procent kommunalt ejet, har lagt 100.000 kroner til side til arrangementet.
Det samlede beløb fra sponsorer og fonde ved forrige års Copenhagen Pride, løb op på 6.511.592 kroner – og det er ikke inkluderet i de 1.250.000 kroner fra Københavns Kommune.