Nu sætter Henrik Møllgaard ord på Mikkel Hansens superstjerne-status.

I sidste uge kom der en trist melding fra den danske håndboldverden. Mikkel Hansen indstiller håndboldkarrieren efter sommer.

Det blev bekendtgjort på et pressemøde sidste onsdag.

Mikkel Hansen har haft en imponerende håndboldkarriere som har budt på adskillige højdepunkter, herunder kåringen som verdens bedste mandlige håndboldspiller intet mindre end tre gange og en imponerende medaljesamling fra VM, EM og OL.

Læs også: TV 2-stjerne jubler: “Jeg har altså lige verdens bedste nyhed”

Han har også opnået en enorm stjernestatus i Danmark, hvor han altid bliver genkendt på gaden og meget ofte bliver kontaktet af fans.

Det sætter hans mangeårige holdkammerat Henrik Møllgaard nu ord på.

Han fortæller at Mikkels popularitet for alvor er blevet stor, efter han vendte hjem til dansk håndbold.

Det fortæller han til B.T.

Han peger på, at det er en blanding af Mikkels Hansens personlighed og hans store talent, som har gjort ham så enormt populær.

Læs også: Mads Steffensen deler rørende historie: En helt ny Preben

Men han fortæller også, at der kan være en bagside af medaljen ved sådan en popularitet. Det har nemlig tit været Mikkel som har taget slagene, hvis det er gået dårligt for landsholdet til en slutrunde:

“Mikkel har tit taget skraldet for os andre. Og det har mange gange taget trykket fra resten af truppen. Når der har været kritik og tabte finaler, har det jo været ham, som mange først har kigget på. Det har været uretfærdigt, men det er aldrig ikke noget, han har brokket sig over. Mikkel har udviklet sig til at være en ekstremt dygtig leder og holdspiller, selv om mange forbinder ham med at være eneren,” lyder det fra Henrik Møllgaard.

Mikkel Hansen har boet mange år i udlandet, men har tidligere meldt, at planen nu er at blive i Danmark.