Realitydeltageren fortæller om en uventet graviditet, og det at konfrontere fortiden

For mange er en graviditet en begivenhed i livet, der bringer de kommende forældre tættere sammen, og fremtiden for altid vil ændres.

For ‘Bachelor’-deltageren Mette Sommer var det sidstnævnte tilfældet – men desværre ikke det første.

Det forklarer hun selv i podcastet ‘112 for knuste hjerter’, hvor hun gæster værten Maria Jencel, der bruger podcastet til at lade gæsterne snakke ud om hjerteknusende forhold fra fortiden.

Og netop sådan en historie kan Sommer tale ærligt, men sårbart, ud om.

Før hun begav sig ud foran kameralinsen, havde den daværende 32-årige Mette nemlig gjort sig noget af en opdagelse, da hun kunne fremvise en positiv graviditetstest for hendes daværende kæreste, som hun havde kendt igennem 13-14 år.

‘Jeg fandt ud af, at jeg var gravid, fordi jeg havde det dårligt og tog en graviditetstest. Jeg viste ham den og sagde: ‘nå, det var ikke så godt’. Jeg fortalte ham, at jeg selvfølgelig nok skulle få det fjernet’, fortæller Mette Sommer i podcasten.

Det noget overraskede par valgte at tage en kort pause fra hinanden, for ikke at kaste sig ud i noget forhastet, og i stedet tænke tingene igennem. Da parret igen satte sig ned for at snakke tingene igennem, gik det langt fra som forventet: der blev nemlig spurgt ind til Sommers troskab.

‘Da vi igen snakkede om tingene, stillede han mig spørgsmålet: ‘Er du sikker på, at det er mit?’, og derfra var det som om, at jeg tabte alt for ham, fortæller Mette.

Hvor nogle måske vil se spekulationen som værende grov eller kold, ligger der faktisk gode bekymringer bag kærestens frygt for utroskab fra Sommers side.

Mette Sommer indrømmer nemlig, at tanken om utroskab ikke ligger fjernt fra hendes parforholdshistorik. Faktisk har hun en ‘dårlig statistik’ for trofasthed med hendes partnere: hun har nemlig været utro i fire ud af seks tidligere forhold, hvilket hendes kommende barns far godt var klar over, og fra starten af også havde udtryk hans frygt for, at det samme kunne ske for ham.

‘Det bekræftede mig virkelig i, at han overhovedet ikke stolede på mig, og hvordan skal man så være i et forhold? Der var der bare ikke så meget at rafle om. Jeg skulle bare ikke have det barn med ham’, fastslår Sommer i snakken med Jencel.

Dermed endte både forholdet og graviditeten, og Sommer endte derfor med ikke at kunne tilføre titlen som mor på CV’et.

Til gengæld blev den efterfølgende tid med hjertesorger også startskuddet for hendes reality-karriere. Det var nemlig midt i den svære tid, at Mette Sommer valgte at melde sig til programmet ‘Bachelor’ – og resten er historie.