Efter 17 år og 19 sæsoner, har den legendariske dommer valgt at trække sig

Inden længe byder TV 2 op til endnu en sæson ‘Vild med dans’, og det bliver af den helt store kaliber.

Efterårets kommende sæson bliver nemlig den 20. sæson af slagsen, og både seere, professionelle dansere og kendte nydansere har derfor rigeligt at glæde sig til.

Men desværre er det ikke alle ændringer der bliver introduceret i den kommende sæson, som man kan smile over.

Den garvede dommer Jens Werner, der har været at finde ved dommerbordet siden programmets allerførste sæson i 2005, har nemlig valgt at takke af. Den kommende sæsons dansere får derfor ikke hans konstruktive kritik og rosende ord at høre, når de har danset for hele familien Danmark fredag efter fredag.

Det skriver Ekstra Bladet via. TV 2s pressemeddelelse.

– Jubilæumssæsonen på ‘Vild med dans’ er en fantastisk måde for mig at afrunde en utrolig sjov, spændende og lærerig rejse med ’Vild med dans’ siden 2005. Ligesom med mange andre ting i livet vil jeg gerne stoppe, imens legen er god, imens jeg er på toppen og fortsat holder af det, jeg laver, fortæller Jens Werner i pressemeddelelsen.

Thomas Richardt Strøbech, der er redaktør på ‘Vild med dans’, kan dog trøste de skuffede seer med nyheden om, at Werner stadig vil poppe op i ny og næ igennem sæsonens forløb.

– Jens har været konsulent og dommer på ‘Vild med dans’ siden begyndelsen i 2005 og har haft en kæmpestor betydning for programmet. Vi er meget taknemmelige for, at Jens har været med ombord i alle disse år – det skal han have en stor tak for, og vi glæder os over, at Jens igen i år vil sidde med ved dommerbordet i nogle af de afgørende programmer.

I marts tidligere på året blev den frygtelige nyhed bragt, om at Werner var blevet ramt af kræft, som han fortsat er i behandling for i dag. Om hvorvidt sygdomsforløbet spiller ind i den 58-årige dommers valg om ikke at sidde ved dommerbordet i den kommende sæson, vides endnu ikke.

‘Vild med dans – sæson 20’ har premiere den 22. september, og den store finale i Horsens den 24. november.