Leo Nielsen er igen på hospitalet, og ifølge Sussi, så er der ikke meget mere at gøre.
Sussi kan ikke længere komme i kontakt med Leo, skriver hun i et opslag på Instagram, efter at hendes mand Leo er blevet indlagt på hospitalet.
I januar meldte Sussi og Leo ud, at Sussi fremover skulle optræde alene, fordi Leos helbred ikke kunne klare det. Og selvom Leo dengang kom hjem fra hospitalet, så deler Sussi nu dårligt nyt.
Leo er nemlig igen desværre endt på hospitalet, og denne gang ser det ud til at være blevet endnu værre.
“Denne gang er der intet at gøre, nu er nyrerne også ved at stå af,” skriver Sussi på Instagram.
Hun skriver også, at det ikke er muligt for hende at få kontakt til ham.
“Hold kæft jeg kommer til at savne ham,” slutter hun opslaget.
Artiklen forsætter efter opslaget…
Sussi var ellers optimistisk, da Leo i januar blev udskrevet fra hospitalet, men desværre ser det ikke godt ud længere.
Vi følger sagen nærmere.