Tv-værtinden danner par med DR-kollegaen Lasse Engelbrecht.
Stéphanie Surrugue er ikke længere at finde på datingmarkedet.
Hun har nemlig fundet sig en kæreste i sin kollega Lasse Engelbrecht, der også er ansat hos DR.
Det skriver B.T., der har taget en længere snak med Stéphanie Surrugue.
“Det er ironisk.”
“Og så alligevel så forudsigeligt. Så kommer jeg hjem efter alle de år i så mange lande og så mange eventyr – og falder for en fraskilt far, jeg har været arbejdskammerat med i mange år.”
Stéphanie Surrugue afslører, at hun danner par med kollegaen Lasse Engelbrecht.
“Det er jo paradoksalt og så alligevel indlysende, fordi vi er på bølgelængde. Vi har den samme baggrund, og det gør, at tingene er nemmere,” siger hun til mediet.
Lasse Engelbrecht og Stéphanie Surrugue har været kollegaer på DR i syv år.
Ligesom Surrugue er han også en del af udlandsredaktionen. Derfor har de sjældent været i samme land, da rejserne til udlandet har været mange.
Lasse Engelbrecht har to børn – et sæt tvillingedrenge på 11 år.
Det er knap halvandet år siden, at Stéphanie Surrugue kunne afsløre, hun var blevet single.
Dengang datede hun franske Jean, men det holdt altså kun i lidt over et år.