“X Factor”-vært Sofie Linde fik sig en skrækkelige overraskelse.
Mens Sofie Linde og familien for nylig sad i sommerhus og holdt fødselsdag for hendes og Joakim Ingversens to børn, Trine og Søs, havde de gæster hjemme i Klampenborg nord for København.
Af den ubudne slags vel at mærke.
Sofie Linde frygtede for sit liv, da der forleden havde været indbrud derhjemme.
Det fortæller hun i sin egen podcast ”Voxen”.
Det var en nabo, der slog alarm, og ”X Factor” havde forventet at komme hjem til et endevendt hus, hvor alle familiens ting lå spredt ud over det hele.
Det var dog kun vinduet, der havde fået en tur med brækjernet og et par enkelte ting, der var blevet stillet forsigtigt på gulvet, der afslørede, at der havde været indbrud.
Hendes dyre designertasker var de end ikke rendt med. Og dét fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på Sofie.
Dødstrusler i indbakken
“Jeg er sådan en type, der har dødstrusler i indbakken. Så jeg nåede at tænke, at der er nogen, der har plantet en bombe – at de var kommet for at ramme mig og slå mig ihjel,” fortæller hun.
Politiet beroligede hende og fortalte, at der var tale om professionelle tyve, der var gået direkte efter let omsættelige varer.
De har vidst, at der var censorer i stueetagen og var havde derfor holdt sig til førstesalen, hvor familien sover.
Og for ikke at aktivere censorer nedenunder, måtte de gå forsigtigt til værks.
Intet indikerede altså, at de var kommet for at få ram hende.
“Heldigvis havde vi ikke noget, de kunne stjæle. Det har været det mest triste knæk overhovedet,” forklarer hun.
“De har ikke taget noget, der har gjort mig ked af det. De har taget alle mine smykker – dem har jeg ikke følelser for. Der var ikke et arvestykke eller noget af sindssygt høj værdi,” tilføjer hun.
Ikke første gang
Siden indbruddet har hun forsøgt ikke at dyrke det faktum, at der har rendt fremmede mennesker rundt i hendes hjem.
Så det første hun gjorde, var at gå op på førstesalen og tænde stearinlys og hygge det ”uhyggelige” ud af situationen.
“De skal ikke få lov til at skræmme mig ud af det hus,” slår hun fast.
Tidligere på året var der tyve på spil i Sofies sommerhusområde på Langeland.
Her var det gået ud over naboen, hvor langfingrede tyveknægte havde tømt en kummefryser for kød og rendt med en vaskemaskine.