Alle har tilsyneladende hver deres definition af ‘spidser’.
Vi kender især Sofie Linde fra sin tid som vært på tv-programmet ‘X Factor’ og programmet ‘Linde på Langeland’ på TV 2. Her følger man Sofie Linde og hendes mand, Joakim Ingversen, når de forvandler et gammelt ‘spøgelses hus’ til et dejligt sommerhus på Langeland.
Det program kan man stadig se på TV 2 Play.
Sofie Linde og familien er taget afsted på en længere ferie, hvor Sofie Linde bestemte sig for, at hun ville finde en frisør i Thailand, som lige kunne klippe hendes spidser.
Det kom hun til at fortryde, for det gik – mildt sagt – overhovedet ikke som hun havde håbet. Det deler hun nu i et opslag på Instagram.
Det billede kan du se i opslaget nederst i artiklen.
“Jeg gik til frisøren i Thailand… Jeg bad hende klippe mine spidser og forestillede mig, at hun ville tage ca. 5 cm af,” skriver Sofie Linde og deler et billede af hendes meget lange hår inden turen til frisøren i Thailand.
“.. I bagklogskabens klare lys burde jeg have andet uråd, da hun fandt en køkkensaks frem og ikke en frisørsaks.. 3-2-1 KLIP.. og så røg den største store klump hår. Hun tog små 20 cm…,” skriver Sofie Linde og fortsætter:
“Jeg turde ikke sige noget. Der var heller ingen vej tilbage. Jeg ville dog ønske, at det som minimum var lige hele vejen rundt. For hvad man ikke kan se på billedet er, at det er kortere bag til.”
Herunder kan du se opslaget fra Sofie Linde: