“Bamsefar kommer til at levere sit livs slutrunde” forudser den tidligere spiller.

EM i håndbold er i fuld gang, og mens alle gruppekampene har fundet sted kl. 20.30, vil mellemrunden starte på et tidligere tidspunkt.

Nikolaj Jacobsens mandskab indleder allerede kl. 18.00 onsdag aften mod Holland, ifølge Dansk Håndbold. Efter denne kamp venter Sverige, Norge og Slovenien som modstandere i de efterfølgende kampe.

Her er Danmarks kampprogram i mellemrunden, som spilles i Hamborg:

  • Onsdag den 17. januar kl. 18.00: Danmark – Holland
  • Fredag den 19. januar kl. 20.30: Danmark – Sverige
  • Søndag den 21. januar kl. 20.30: Danmark – Norge
  • Tirsdag den 23. januar kl. 18.00: Danmark – Slovenien

“Bamsefar”

Det er ikke mange dage siden, at herrelandsholdet slog Portugal med cifrene 37-27 uden slinger i valsen. Lars Rasmussen, der er tidligere håndboldspiller, har over for HER og NU sat ord på, hvordan har ser Danmarks chancer ved turneringen.

Og han er ikke i tvivl:

“De har gjort det så godt, at de må acceptere, at de er favoritter. Vi er så meget bedre end alle de andre landshold, hvis bare vi rammer et nogenlunde jævnt niveau. Så jeg tror da, at det ender med, at vi vinder igen. Igen. Igen”, siger han og fortsætter:

“Og jeg tror, at Bamsefar (Emil Nielsen, red.) kommer til at levere sit livs slutrunde, og han kommer til at feje benene væk under alle i hele Danmark.”

I Danmarks første mellemrundekamp står de over for Holland.