Deltageren Rosita har opdaget en helt særlig fidus, der gør, at hun tjener penge for at stå på scenen i X Factor.
Hvis der er noget, der er sikkert, så er det, at deltagerne i X Factor ikke bliver betalt for at deltage.
Det gør dommerne, værten og naturligvis hele produktionen bag, mens deltagerne må se langt efter kolde kontanter.
Det er dog med undtagelse af en deltager, nemlig Rosita, som Thomas Blachman valgte at tage med videre til live shows.
Rosita fortæller nemlig til B.T, at hun får penge for at være med, men det er der en helt speciel grund til.
Som den eneste stiller Rosita nemlig op med sine egne sange, og hvis man er registreret i Koda, vil man få penge, når ens musik bliver afspillet i radio og tv.
Det betyder, at Rosita altså bliver betalt, når hun står på scenen under et live show og synger sin egne sange.
B.T. oplyser, at fredag aften på TV2 er et yderst velbetalt tidspunkt, og derfor får Rosita 873,46 kroner i minuttet for at optræde. Derudover er der en særlig bonus, når ens musik bliver afspillet første gang.
Derfor kan Rosita ifølge B.T. se frem til små 5.250 kroner for sine to minutters optræden under fredagens live show.
“Jeg gjorde det mest for musikken, men det var da et råd, jeg fik af en musiker, så tænkte jeg, at det måtte jeg hellere lytte til,” fortæller Rosita selv om beslutningen for at melde sig ind i Koda.
Det er ikke første gang, at Rosita fra denne års udgave af X Factor er i medierne.
Her kan du læse historien om, hvordan Rosita ikke har noget imod at vise sig frem uden en trevl på kroppen.