Udover en velfortjent sejr i ottendedelsfinalen, kan danskeren bryste sig af anden stor bedrift

Danmark har fået tennisfeber.

Hele landet har de sidste par dage fuldt ivrigt med, mens Holger Rune har smashet sig igennem den ene modstander efter den anden.

Og i dag venter hans største udfordring til dato: tenniskometen der ligger rangeret som nummer seks på verdensranglisten, skal imod barndomsvennen Carlos Alcaraz, der ligger på listens førsteplads.

Danskeren går derfor en kvartfinale på Centre Court i møde, hvor bookmakerne desværre ikke kan bakke den 20-årige dansker op.

Men selv hvis kvartfinalen bliver endestationen for Holger Rune, så kan han alligevel tage hjem fra Wimbledon-turneringen med en ærefuld titel, skriver BILLED-BLADET.

Ved at have nået kvartfinalen, skriver Rune sig nemlig ind i Wimbledons præstigefyldte klub, ‘Last 8 Club’.

Grand slam-turneringens unikke klub er nemlig kun for de spillere, der har formået at blive blandt de sidste otte spillere i løbet af en Wimbledon-turnering.

Og medlemskabet er ikke kun lig med en fornem titel. Rune har fra nu af sikret sig adgang til turneringen samt adgang til et særligt lukket område, dedikeret kun til ‘Last 8 Club’-medlemmer.

Klubben blev stiftet i 1986, til ære for turnerings 100-års jubilæum.

Stort tillykke, og knæk og bræk i dag, Holger