Vi er blot få uger væk, fra den næste store DR-satsning.
DR har netop løftet sløret for, hvornår det danske folk kan se deres nye, store dramaserie.
I flere måneder har kanalen teaset for sin kommende serie, der har fået navnet ‘Huset’.
I serien, der er centreret om fire fængselsbetjente, der skal få styr på de indre linjer i et fængsel, vil man kunne møde en hel række kendte danskere:
Blandt andet medvirker Sofie Gråbøl, David Dencik, Youssef Wayne Hvidtfeldt og Charlotte Fich, som alle spiller fængselsbetjente og kollegaer i et nedslidt, dansk fængsel, kendt som ‘Huset’.
Herudover medvirker Laura Christensen, Bjarne Henriksen, Gustav Dyekjær Giese, Sami Darr, Dan Boie, Mads Rømer og Ida Cæcilie Rasmussen.
Hvis det lokker, så er der flere lækre nyheder at hente. For serien har premiere den 1. september på DRTV og den 3. september klokken 20.00 på DR1 – og DR har store forventninger:
“Serien går til kanten i forhold til at skabe et råt miljø og give indsigt i en verden, som de færreste nok kender. Det er noget helt andet end serierne ’Carmen Curlers 2’ og ’Bag enhver mand’, som begge kommer på DR senere i år. Serien er på mange måder symbolet på vores intention om ikke at lave fiktion, der er en metervare, men at vi tør og vil ud og lave serier, der lever i deres egen ret og er tro mod netop deres univers,” siger Henriette Marienlund, der er fiktionschef i DR, i en pressemeddelelse.
Du kan traileren til ‘Huset’ herunder.