I dag er det helt anderledes.
Vi er vant til at se hende med et stort smil på læben og en sjov kommentar klar i ærmet, men sådan har det ikke altid været for den garvede tv-vært Sarah Grünewald.
Lige nu er Sarah Grünewald aktuel i TV 2-serien ‘Shaolin’, som både er en spirituel og fysisk rejse, der sætter spørgsmålstegn ved nogle dybe emner hos hende.
På den spirituelle rejse til Shaolin-templet oplevede Sarah en dybt personlig og transformationel begivenhed, som havde været længe ventet.
Det skriver SE & HØR.
Her, væk fra offentlighedens skarpe blik og de sædvanlige kamerablitz, blev hun konfronteret med noget, som har lagt dybt i Sarah under overfladen.
I de tidligere afsnit har Sarah Grünewald åbent fortalt om hendes forhold til faren, som ikke har været helt optimalt efter Sarahs mening. Hun beskrev ham som en hård far og lagde heller ikke skjul på, at hun længe havde sigtet efter at få hans accept.
Hele situationen medførte, at Sarah gennem årene har klandret sin far for mange ting, og måske lidt for mange, nu hvor hun kigger tilbage på det: “Jeg tror, at vi har tendens til, at når der er noget, der gør ondt, så bebrejder vi alle mulige, og jeg har nok bebrejdet min far rigtig meget – for alt muligt,” siger Sarah til mediet.
Men denne oplevelse i templet fik Sarah til at indse, hvor stærk hun nu var blevet, og hun kunne dermed give slip og tilgive sin far for tidligere fejltrin og sår, der havde plaget deres forhold: “Men nu hvor jeg står så stærkt, så har jeg ikke brug for at bebrejde ham for noget”, erkender Sarah Grünewald.
Efter Sarah selv havde fundet fred med hele episoden er hendes forhold til sin far blevet langt bedre. Han er den bedste morfar til hendes søn, og hun bebrejder ham ikke længere for fortiden.
Du kan se eller gense Shaolin på TV 2 og TV 2 Play.