“Vild med dans”-værten Sarah Grünewald har delt et billede på sociale medier, hvor hun stolt afslører hendes krops alder.
– Okay- SKYD mig, tænkte jeg da jeg sad på den cykel… og det gjorde hun. Den kære sygeplejerske…
Sådan indleder 39-årige Sarah Grünewald et opslag på Instagram, hvor hun er iført træningstøj og sidder på en motionscykel. Desuden er hun også udstyret med en række elektroder og måleapparater, skriver BILLED-BLADET.
Årsagen til det er, at hun har nogle rejser forude, og skulle i den forbindelse igennem et syn.
– Alt godt fra vaccine buffeen. Jeg har flere forskellige arbejdsrejser forude, så meget kan jeg da idet mindste afslører, og alt er langt væk, men intet af det, er ekstrem sport eller jungeture, så ingen grund til gættelege. Den har i tabt på forhånd, skriver tv-værten Sarah Grünewald i opslaget og tilføjer stolt:
– Idag gik jeg så igennem syn. Kæmpe sejr! Krop som en 24 årige…. Jeg tager derhen igen imorgen…. Den vurdering satte sig præcis hvor den skulle.