Fra d. 1. marts bliver det slut med Sara Maria Franch-Mærkedahl som vejr-vært på TV 2.

Vi kender hende som TV 2’s vejr-dronning fra Go’ Morgen Danmark.

I 2014 vandt hun den 11. sæson af ‘Vild med dans’, sammen med dansepartneren Silas Holst. Hun har tidligere arbejdet som model, i reklamefilm og i tøjbranchen.

Sara Maria Franch-Mærkedahl stopper som fast vejr-vært på TV 2, det skriver hun i et opslag på LinkedIn.

“Efter flere år som fastansat hos TV 2, har jeg besluttet at opsige min stilling og bliver fra 1. marts freelance.”

“En titel, jeg har båret, siden jeg som 18 årig startede mit første firma. Og den vej glæder jeg mig til at betræde igen,” skriver Sara og fortsætter:

“Skulle du stå og mangle en moderator, konferencier, en vært, en foredragsholder, kommunikator eller i andre sammenhænge se et samarbejde med mig, så skal du være hjertens velkommen til at kontakte mig. Jeg glæder mig til at skrive et nyt kapitel i min livsbog.”

Se opslaget her:

Artiklen fortsætter efter billedet…

Flere har kommenteret på tabet af Sara som vært på TV 2.

“Nøj et tab for os, dine seere og dine kolleger! Du er en humørspreder i klassen vindstyrke 1000 – hvis jeg her på falderebet lige skal nå at bruge et meteorogisk udtryk. Og klog og altid opmærksom. Nyd det derude – vi ses,” skriver Mikael Kamber, der er vært på TV 2 Nyhederne.