Seerne kan glæde sig til et velkendt ansigt tilbage på skærmen

Efter 22 år på Danmarks Radio faldt der en opsigelse på kontoret.

Sidste sommer tog den populære vejrvært Søren Jacobsen afsked med hans faste arbejdsplads igennem 22 år, til mange danskeres skuffelse.

Den 62-årige DR-veteran blev ansat i år 2000, og har sidenhen sendt stationens vejrudsigt fra både Søborg, Amager, og siden 2018 fra Aarhus, hvor DRs vejrudsigt blev rykket til.

Jacobsen har ikke lagt skjul på, at årsagen bad opsigelsen skyldes flytningen til Aarhus, der gjorde det logistisk svært at passe den faste vejrudsigt.

– Arbejdspladsen i Aarhus er rigtig fin, men mine livsinteresser ligger i Humlebæk og København, og jeg har aldrig lagt skjul på, at min tid i Aarhus var begrænset til mellem to og fem år, og det blev så til fire og et halvt i Aarhus. Jeg føler, at nu er det rigtig tidspunkt at stoppe, lød forklaringen fra Jacobsen sidste år.

Men nu kan seerne glæde sig: Jacobsen har nemlig takket ja til at vende tilbage på vejrpinden.

Det offentliggjorde DR i en pressemeddelelse.

Han træder nemlig ind som sommervikar, når ‘Vores Sommervejr’ endnu engang skal ud på landevejene og dække det regionale vejr i løbet af sommeren, samt få en hyggelig snak med lokalbefolkningen.

– Idéen bag ‘Vores Sommervejr’ er at møde danskerne, der hvor de tilbringer sommeren rundt omkring i landet. I år er undertemaerne til fods, på hjul, til vands og på toppen, udtaler underdirektør i DR Nyheder og ansvarlig for DR Vejret, Anders Kern Boje.

Jacobsen får fint selskab i DR-vognen, når land og rige skal besøges i løbet af sommeren. Med på sendingen kommer DRs faste vejrvært Mikael Jarnvig, Thomas Mørk, Louise Gade og Anders Brandt.