Den tidligere prins tager udlandet med storm
Nok kunne hans titel som prins af Danmark blive taget fra ham, men hans flotte ydre og charme foran kameraet er kommet for at blive.
For nok har fratagelsen af grev Nikolais royale titel ført til et mindre ærværdig liv, men med dronningens valg om at fratage prins- og prinsessetitlerne af prins Joachims børn, har den 23-årige unge mand også fået flere friheder.
For eksempel kan han endelig skrue op for modelkarrieren, der har haft sine begrænsninger siden den tog fart i 2018, da han gik sin første catwalk ved årets London Fashion Week.
For uden prinsetitlen, er der ikke længere tale om et royalt pres eller de medførte høje forventninger fra monarkiet.
Og nu har greven taget sine første spadestik i hans nye og større kapitel som international model.
Hvis du befinder dig i Holland disse dage, vil greven af Montpezat nemlig være at finde på de lokale magasinhylder, da han pryder forsiden på det hollandske magasin Numéro.
Den charmerende greve har selv delt billeder fra det hollandske photoshoot på hans officielle Instagram-profil, hvor han blandt andet ses iført motorcykeljakke- og hjelm på ryggen af en crosser.
Magasinet selv har valgt at dele andre billeder fra photoshootet, hvor det også fremgår at de prydende fotos blev taget i Danmark.
At posere i sit skarpeste er ikke nyt for den unge Nikolai, der tidligere også har været at finde på coveret af Vouge Scandinavia og Vouge Czechoslovakia.
Du kan se de flotte billeder af den 23-årige greve her: