Hvordan gik det, da Mary og dronning Margrethe mødtes første gang? Det har dronning Margrethe tidligere sat ord på.
Den 14. maj kan kong Frederik og dronning Mary fejre 20 års bryllupsdag.
De mødte hinanden i år 2000 og siden har livet budt på mange oplevelser for de to. Blandt andet er de blevet forældre til fire børn, og de er desuden blevet Danmarks konge og dronning.
Sidstnævnte skete den 14. januar i år, hvor dronning Margrethe abdicerede og videregav tronen til Frederik.
Det er efterhånden mange år siden, at Frederik introducerede dronning Margrethe og Mary for hinanden. Man kan næste forestille sig, at man måske som Mary, har været en lille smule nervøs. Det er altid spændende at møde svigerforældrene første gang, og når svigermor er dronning, bliver det nok ikke mindre nervepirrende.
Men ifølge dronning Margrethe, var det bestemt ikke noget man kunne mærke på Mary.
I foråret 2002 synes kronprins Frederik, at det var på tide, at Mary mødte sin kommende svigermor. Sammenkomsten var ganske spontan, og kronprins Frederik inviterede blot sin mor til te en dag, hvor Mary også var der.
Dronning Margrethe har beskrevet det første møde med Mary som fantastisk. Hun fortæller om det i portrætbogen ”Under Bjælken”. Det skrev BILLED-BLADET i 2021.
Dronning Margrethe fortæller meget beskrivende om det første møde:
Så kom jeg over i lejligheden i Christian 8’s Palæ, og traf hende første gang og blev meget, meget glad,” siger dronning Margrethe i bogen, som handler om hendes søn og hans liv.
Men dronningen kan slet ikke holde tilbage med de rosende ord hun har om Mary.
Hun beskriver hende som ægte, og siger, at Mary havde sådan et virkelig rigtigt væsen. Dronningen beskriver også kronprinsessen som en sød og god og fornuftig personlighed med gode holdninger.
Men vigtigst af alt så fortæller dronning Margrethe med et grin: ”Og så var hun ikke et rystende espeløv over at skulle møde den skrækkelige dronning og mor. Sådan noget sætter man jo pris på.”