‘Den korte radioavis’-stjernen Rasmus Bruun taler ud om en periode i sin fortid, han er knap så stolt af.

Rasmus Bruun, 40, slap med skrækken, efter at han rippede sin arbejdsplads for værdifulde varer.

I det sjette afsnit af DR-serien ‘Operarejsen’ fortæller Frederik Cilius om en forfærdelig oplevelse, hvor han nær havde slået et andet menneske ihjel.

Omdrejningspunktet for snakken er skyld og i forlængelse af Frederik Cilius’ historie fortæller Rasmus Bruun nu, om en periode i sin fortid, hvor han med egne ord gjorde sig skyldig i direkte tyveri.

“Men det er ikke kommet på min straffeattest, så jeg slap med skrækken og en ordentlig bøde,” indleder han sin historie.

”Den korte radioavis”-værten arbejdede i den lokale ‘Super Brugsen’, da han bukkede under for fristelsen og begyndte at ”plukke” varer ned fra hylderne.

“Det var gerne vin fra øverste hylde, men det kunne også være en stor dejlig culottesteg fra køledisken. Det kunne være slik – der var sådan set ikke nogen grænser,” fortæller han om sine præferencer.

Og som alle varerne forsvandt stille og roligt, der voksede mistanken. En dag blev samtlige medarbejdere nemlig kaldt på arbejde, og en efter en, blev de inviteret med ind på købmandens kontor til en snak.

Da radio-værten regnede ud, hvad klokken havde slået, sprang koldsveden frem.

Slaget var dog ikke tabt.

Satire-værten besluttede sig for at benægte alting, for de kunne ikke bevise noget som helst.

Men sådan gik det ikke heeeeeeeelt, da han trådte ind på købmandens kontor.

‘Den korte radioavis’-stjernen var ikke bare en af de mistænkte, han fik et decideret fripas til at indrømme, hvor meget han havde taget for.

“5000, sagde jeg så. Min strategi faldt fuldstændig til jorden,” siger han og griner.

“Jeg har taget for 5000. ”Okay”, så skrev de ned. ”Nu spørger vi lige en gang til, hvor meget har du taget for?” 10.000 – jeg har nok taget for 10.000,” siger han.

Men det stopper ikke der. Da der bliver lagt et sidste pres på radioværten, lægger han sig fladt ned.

“15.000, siger jeg så”.

Det tyveri som pludseligt blev omfattende kom som tidligere nævnt ikke til at stå på hans straffeattest, men den daværende unge Rasmus mistede sit job med øjeblikkelig virkning.

Men det værste øjeblik ved hele miseren udspillede sig, da Rasmus skulle forlade butikken.

“På vej ud af butikken får jeg øjenkontakt med en af de ældre ansatte – en gammel fyr i 60’erne. Vi har haft et rigtig godt forhold, vi har talt om livet, og så gør han bare sådan her, siger Rasmus og ryster på hovedet og lægger sit ansigt i de ultimativt mest skuffede folder.”

“Der var jeg så lille her, siger han og holder sin pege- og tommelfinger en to centimeters penge fra hinanden.”

“Det var så pinefuldt for mig,” indrømmer han.

Du kan se hele anden sæson af ”Operarejsen” på DR.dk.