Nu kommer der en opdatering fra verdensstjernen som for et par år tilbage blev ramt af en alvorlig sygdom.
Céline Dion blev i 2021 ramt af sygdommen stiff person syndrome, som er en neurologisk lidelse, der er kendetegnet ved stivhed i musklerne samt smertefulde muskelkramper.
Ikke stået på en scene siden 2019
Det betyder også, at hun grundet corona-pandemien og derefter sygdom, ikke har stået på en scene siden 2019.
På International Stiff Person Syndrome Awareness Day, den 15. marts, delte den berømte sangerinde et opslag på Instagram, hvor hun åbent talte om sin kamp med den autoimmune sygdom, som hun beskriver som “en af de hårdeste oplevelser i mit liv.”
Dion udtrykker et fast håb om igen at kunne stå på scenen og føre et så normalt liv som muligt.
Opslaget kan du se nederst i artiklen.
Hun ledsagede sin meddelelse med et billede af sig selv og hendes tre sønner, René-Charles samt tvillingerne Nelson og Eddy, som hun havde med sin afdøde ægtemand, René Angélil, der gik bort i 2016.
Læs også: Celine Dion har holdt sig skjult
Stiff person syndrom (SPS) er en sjælden lidelse, der medfører muskelspasmer og stivhed, og som forværres af stimuli som lyd og lys samt følelsesmæssig stress, jf. National Institute of Neurological Disorders and Stroke.
Dion, der først offentliggjorde sin diagnose i 2022, har siden trukket sig tilbage fra turné- og liveoptrædener.
Hendes vej tilbage til scenen vil blive skildret i en kommende dokumentarfilm, der skal vises på Prime Video.
I en opdatering fredag sendte Dion opmuntrende ord til andre ramt af SPS verden over, med budskabet:
“Jeg vil have, at I skal vide, at I kan gøre det! Vi kan gøre det!” hvilket understreger hendes støtte og solidaritet.
Herunder kan du se hele opslaget fra Céline Dion.