Prinsessen af Wales får hård kritik af ekspert – men royalister er lodret uenig

Når man gifter sig ind i det engelske kongehus, følger der ikke blot en prangende titel og hæder blandt folket med i pakken.

Udover en hæderlig status kan de nyeste familiemedlemmer også se frem til adgang til de royale skatte – og her menes der ikke penge på bankbogen.

Historiske og opmærksomhedsdannende udsmykninger, kjoler og ikke mindst smykker bliver en del af dagligdagen for de royale familiemedlemmer – men åbenbart er påføringen af disse ædelstene ikke et valg, men derimod obligatorisk.

Det mener kongehuseksperten og modekommentatoren Suzy Menkes åbenbart – og hun har en høne at plukke med prinsesse Kate grundet netop disse meninger, skriver det britiske medie Daily Mail.

Kate Middleton er nemlig kendt for sjældent at påføre sig de smukke, men også store, smykker kongehuset besidder, så som øreringe, ringe, halskæder og brocher. I stedet er hun mere draget og komfortabel med de minimalistiske og underspillede smykker, der ikke kræver opmærksomhed.

Dette mener Menkes er en kæmpe skuffelse fra prinsessens side, og viser et tegn på negligering mod de royale ædelstene.

Kate begiver sig typisk ud iført minimalistiske smykker. Foto: Shutterstock

Royalister lodret uenige

Selvom Menkes holdning om prinsessen er stærk og entydig, så er den også upopulær.

Mange engelske royalister har nemlig stik modsatte holdning om Kate Middleton, der roser prinsessen for det ‘borgerlige’ udtryk i hendes påklædning.

Mange har samtidig draget sammenligning med prinsesse Diana, der til trods for ved større arrangementer kunne ses i større ædelstene, så var hun mest kendt for mindre smykker til væsentlig mindre værdi – smykker hun selv dengang kaldte for ‘simple, men med personlighed’.