I dag kan prinsesse Benedikte fejre sin 80-års fødselsdag.

Det er en stor dag i Kongehuset i dag, prinsesse Benedikte bliver nemlig i dag, den 29. april, 80 år.

Dagen er bestemt ikke gået ubemærket hen, og i anledningen af den runde fødselsdag, har prinsesse Benedikte fået en gave af regeringen og Folketinget.

Læs også: Badehotellets Otilia: Her er hendes kendte kusine

Gaven består af dele af julestellet ‘Stjerne Riflet Jul’ fra Royal Copenhagen.

Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

“Julestellet ’Stjerne Riflet Jul’ er inspireret af et stel fra 1783 med blåmalede guirlander. Det blev skabt i 2006. Gaven har en samlet værdi på ca. 25.000 kr. Udgiften deles ligeligt mellem regeringen og Folketinget,” lyder det i pressemeddelelsen.

I dag vil prinsesse Benedikte blive fejret af sine nærmeste. Det oplyser Kongehuset på Instagram.

Læs også: TV 2-profil i stor sorg: Overrasker på skærmen

“I anledning af Prinsessens runde dag offentliggøres et nyt billede af Hendes Kongelige Højhed. Billedet er taget i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg. Samme sted vil Prinsesse Benedikte i dag blive fejret af familie og nære venner,” lyder det i teksten på et opslag fra Instagram, hvor der også deles et helt nyt portræt af Hendes Majestæt.

Du kan se opslaget herunder: