Efter meldingen om, at prins Harry rejser til England, melder der sig nu et nyt spørgsmål.

Prins Harry er på vej tilbage til England i kølvandet på nyheden om hans far, kong Charles’, har fået kræft.

Meddelelsen om kongens sygdom kom i går.

Den yngste søn af den britiske monark, som normalt bor i Montecito, Californien med sin hustru, hertuginde Meghan, og deres to børn, har valgt at tage turen alene for at være ved sin fars side.

Denne beslutning rejser nu et spørgsmål om, hvor prinsen vil bo under sit ophold, da han og Meghan tidligere er blevet bedt om at flytte deres ejendele ud af Frogmore Cottage, som var deres tidligere hjem nær Windsor.

Det skriver blandt andet Daily Mail.

Frogmore Cottage, som blev renoveret for et betydeligt millionbeløb og givet til parret som bryllupsgave af dronning Elizabeth i 2018, har været centrum for debat siden Harry og Meghan besluttede at forlade England og deres kongelige pligter for en mere fredelig tilværelse i USA.

Efter at have betalt for renoveringen af egen lomme, ønskede parret at beholde Frogmore Cottage som et sted for familien under besøg i England, men i januar 2023 blev de bedt om at forlade ejendommen.

Under sit seneste besøg i England i september 2023 boede prins Harry på et hotel, og ifølge Daily Mail, har prinsen søgt om tilladelse til at bo på Windsor Castle under sit kommende besøg, delvist for at besøge sin bedstemor, dronning Elizabeths gravsted.

Denne anmodning blev dog afvist. Prins Harry, der rejser med sit eget sikkerhedspersonale efter at have mistet den britiske politibeskyttelse ved sin flytning til USA, står nu over for udfordringen med at finde et passende sted at bo under sit besøg i England.