Prins Harry har taget turen fra USA til England, men besøget hos faderen var eftersigende kort.

Mandag lød der en trist meddelelse fra Buckingham Palace. Kong Charles har fået kræft. Det britiske kongehus har ikke oplyst hvilken kræfttype der er tale om.

Dog lyder meldingen på, at både kongen og lægerne er positive omkring forløbet.

Nyheden er naturligvis også nået prins Harry, som derfor hastede til lufthavnen og hjem til sin far.

Men Hello Magazine beretter nu, at prins Harrys besøg hos kong Charles var kort.

Ifølge mediet har besøget ikke været længere end omkring 45 minutter.

Det er dog ikke oplyst, hvor længe prins Harry planlægger at blive i England. Forholdet mellem ham og resten af familien har de seneste år været køligt, efter at Harry og hans hustru Meghan, i et stort interview med Oprah Winfrey blandt andet beskyldte den britiske kongefamilie for racisme og mobning.

Harry og Meghan er trådt tilbage som medlemmer af den britiske kongefamilie, og bor i dag i Californien med deres to børn, Archie og Lilibet.