Ifølge prins Harry, brugte William en helt særlig kode mellem brødrene, efter prins Philips begravelse tilbage i april 2021.

I sin selvbiografi ‘Spare’ åbner prins Harry op om forholdet til resten af den royale familie. Og det har i de seneste år været særdeles turbulent – hvilket læserne får et helt ærligt indblik i.

Bogen, der blev udgivet for et år siden, sendte chokbølger rundt om i verden på grund af en række overraskende påstande, hvor Harry endda påstod, at der var en fysisk konfrontation mellem de kongelige brødre.

Det skriver Mirror.

Hertugen skrev også om en ophedet diskussion under en gåtur nær Frogmore Cottage efter sin bedstefar, Prins Philip’s begravelse den 17. april 2021.

Her diskuterede Harry, William og Charles angiveligt det interview, som Harry og Meghan kort forinden havde lavet med Oprah Winfrey. Ifølge Harry, handlede diskussionen om beskyldningerne om racisme og mobning af Meghan. Angiveligt ville William og Charles ikke lytte til Harry, hvilket førte til, at diskussionen blev voldsomt ophedet.

Harry beskriver i bogen, at William var meget ophidset og at Harry derfor forsøgte at gå fra diskussionen, hvilket førte til, at William greb fat i Harry.

Harry skriver følgende om situationen:

“Jeg (Harry, red.) viftede med hånden, forarget, men han (William, red.) kastede sig over mig, greb fat i min skjorte. “Lyt til mig, Harold,'” skrev Harry i sin bog. “Jeg trak mig væk, nægtede at møde hans blik. Han tvang mig til at se ind i hans øjne. “Lyt til mig, Harold, lyt! Jeg elsker dig, Harold! Jeg ønsker, at du skal være lykkelig.'”

Herefter beskriver Harry, at han svarede William at han også elskede ham, men at ‘hans stædighed var ekstraordinær’.

“Ifølge Harry var det på det tidspunkt, at William benyttede sig af brødrenes såkaldte ‘hemmelige kode’ og svor på Prinsesse Dianas liv, at hans hensigter var ægte. Han skrev, at William sagde: “Harold, du må lytte til mig! Jeg ønsker bare, at du skal være lykkelig, Harold. Jeg sværger, jeg sværger på Mors liv.”

Det fik både Harry og Charles til at stoppe op, beskriver Harry i bogen.

Harry og Meghans forhold til den britiske kongefamilie har været betændt, siden de beskyldte den britiske kongefamilie for rascisme, i et stort interview med Oprah Winfrey. Foto: Shutterstock

“Han stoppede. Jeg stoppede. Far stoppede. Han var gået derhen. Han havde brugt den hemmelige kode, det universelle adgangskodeord. Siden vi var drenge, skulle de tre ord kun bruges i tider med ekstrem krise,” skriver Harry.

William gentog ifølge Hary: “‘Jeg sværger dig nu på Mors liv, at jeg bare ønsker, at du skal være lykkelig.'” Harry hævder, at hans “stemme knækkede”, og han “blidt” fortalte William: “Jeg tror virkelig ikke, du gør det.” Den ældre bror omfavnede derefter angiveligt Harry og sagde: “Jeg elsker dig.”

Bogen byder på flere voldsomme beretninger – blandt andet påstår Harry også i bogen, at William har skubbet ham så hårdt at han faldt ned i en hundeskål. Derudover skulle de to angiveligt have været i fysisk slagsmål tilbage i 2019, forud for dette havde de haft en samtale om deres indbyrdes forhold, samt deres uoverensstemmelser i forbindelse med pressen og Meghan.