Kongehuset besvarer den store diskussion
Til oktober fylder prins Christian 18 år.
Og hvor de almene borgere går kørekort, stemmeret og diskoteker i møde, så kan den kommende konge også frem til den store dag af en anden årsag.
Der venter nemlig den royale apanage lige om hjørnet.
Men om hvorvidt prinsen har krav på det samme beløb som sin far, kronprins Frederik fik i tidernes morgen – det der svarer til omkring 2 millioner kroner om året, omregnet i valutaen anno 2023 – har været oppe til heftig debat blandt danskerne.
Samtidig har nogle borgere givet udtryk for deres utilfredshed med, at prinsen allerede har krav på de svimlende høje summer i så ung en alder, da det i sidste ende er borgernes skattepenge der financierer prinsens økonomiske situation.
Men nu kan debatten endelig blive lagt i graven.
Kongehuset har nemlig i dag udsendt en pressemeddelelse, hvori det fremgår at prinsen skal vente til hans 21-års fødselsdag, før apanagen bliver stillet til hans rådighed.
Efter aftale med statsministeriet, skal Christian vente til den 21. fødselsdag, eller til eventuel tronskifte, før der vil blive søgt om opbakning i Folketinget til årspengene.
Årsagen findes i, at prinsens primære fokus den kommende tid skal ligge i at færdiggøre hans gymnasiale uddannelse, lyder det i pressemeddelelsen.
Med apanagen kommer også de royale forpligtelser på vegne af kongehuset, som dermed også bliver udskudt yderligere tre år.
Du kan læse hele pressemeddelelsen her: