Den kendte skuespiller er gået bort i en alder af 78 år.

Den amerikanske komiker og skuespiller Richard Jay Belzer er gået bort i en alder af 78 år. Det er blevet bekræftet af hans ven og forfatter Bill Scheft over for mediet Hollywood Reporter.

“Han havde mange problemer med helbredet, og hans sidste ord var: Fuck dig,” lød det fra Bill Scheft, da han udtalte sig til det amerikanske medie, ifølge Ekstra Bladet.

I løbet af sin karriere nåede Richard Jay Belzer at spille med i en lang række tv-serier. Han var dog i høj grad kendt for sine roller som politiefterforsker som John Munch, som han først spillede i ‘Homicide: Life on the Street’ og efterfølgende i ‘Law & Order: Special Victims Unit’.

Det var dog ikke i en tv-serie, at han fik sin debut. Det var derimod i en film. Richard Jay Belzer fik nemlig sin debut på skærmen i filmen ‘The Groove Tube’ tilbage i 1974.