Den populære skuespiller er kommet særdeles galt afsted.

Peter Mygind har medvirket i en lang perlerække af danske film og serier.

Han er blandt andet kendt fra serier som ‘Nikolaj og Julie’, ‘Sommerdahl’, ‘Borgen’, ‘Anna Pihl’, ‘Min søsters børn’ og mange flere.

På sin Instagram-profil deler han jævnligt glimt fra både privat- og arbejdsliv med sine knap 44.000 følgere.

Han har i sin story, der er tilgængelig i 48 timer, delt et billede af sig selv.

Han ser dog ikke helt ud som han plejer, han er nemlig kommet til skade.

Ifølge skuespilleren selv, er der tale om et tennis-uheld.

“Man behøver ikke at gå efter bolde. Husk at pas på jer selv i det nye år,” skriver han til billedet.

Derudover sender han også en tak til akutklinikken på Gentofte sygehus.

“Jeg faldt meget uheldigt i en tenniskamp tidligere, og er blevet syet med seks sting og muligvis en brækket næse. Men jeg er heldigvis ok,” lyder det fra den folkekære skuespiller, der til slut sender en stor tak til personalet på sygehuset.

“Tusind tak til Gentofte Akutklinik for fantastisk behandling,” skriver Peter Mygind til slut.