‘Størst’-værten er blevet 51 år. Men dagen måtte fejres uden familien.

I øjeblikket er optagelserne til TV 2-programmet ‘Størst’ i fuld gang. Det betyder også, at Peter Ingemann er en del på farten i denne tid.

Derfor blev det heller ikke til en fødselsdagsfejring med familien, da han i går blev 51 år.

“Ja – Så blev man 51 år og jeg fejrer som sædvanlig, var jeg lige ved at sige, dagen på et hotel eller i en lufthavn. Det skal man bestemt ikke have ondt af. Jeg er ikke sentimentalt anlagt og jeg elsker mit arbejde,” lyder det fra Peter Ingemann i et opslag på Instagram, hvor han fortsætter:

“Jeg savner familien, men snart er jeg hjemme igen og så spiser vi bare en “fødselsdags-middag” der og så pakker jeg op for et par nye underbukser eller nogle gode varme strømper (forhåbentlig – det er det jeg ønsker mig)…måske endda et par løbeshorts – Ja, nu drømmer jeg bare…,”

Det betyder dog ikke, at dagen gik helt i glemmebogen. Der var nemlig blevet sørget for flag på bordet, og to gode kolleger, som dumpede forbi med lykønskninger og champagne.

Peter Ingemann skriver, at dagen også bød på ti timer i lufthavne og flere flyvninger. For i dag (fredag, red.) skal han nemlig i forbindelse med ‘Størst’, besøge noget helt særligt.

“I morgen skal jeg besøge et kæmpe CO2-batteri. Det er vildere end det måske lyder!
Det glæder jeg mig meget til. Det er faktisk STØRST!,” lyder det fra Ingemann.

Du kan se hele opslaget herunder: