Der udspiller sig for tiden et trekantsdrama mellem tre tidligere ‘Paradise Hotel’ deltagere.
‘Paradise Hotel’-deltagerne Anna Seneca og Oliver Erngart, som begge var med i den 16. sæson af programmet i 2020 er havnet midt i et voldsomt trekantsdrama med den tidligere ‘Paradise Hotel’-deltager Vanessa Johannsen, som var med i sæson 18.
Anna og Oliver har siden programmet både startet fitnessvirksomheden ‘Erneca Fitness’ og fået sønnen Mio sammen, og deres lykkelige parforhold har været stærkt dokumenteret på blandt andet Annas instagramprofil, hvor hun har 188.000 følgere.
Hvis man kigger på hendes profil (@annaseneca) i dag, d. 8. marts, kan man dog ikke længere finde ét eneste billede, hvor hende og/eller sønnen er sammen med den tidligere ‘Love Island’-vinder.
Det skyldes trekantsdramaet med Vanessa, som offentligheden blev gjort opmærksom på i weekenden, da Anna angiveligt tyrede en drink efter Vanessa på en natklub i København.
Det skriver Se og Hør.
Årsagen til hændelsen blev blandt andet meldt ud i en ‘story’ på Vanessas instagramprofil søndag morgen, som dog hurtigt blev slettet igen.
Her stod der blandt andet:
“Kære Anna Seneca. Jeg er ked af, at din kæreste ikke er dig tro, og jeg er oprigtig ked af, at jeg har såret dig. Men det er ikke min skyld, det er ikke mit ansvar. Det er ikke mig, som har nogen forpligtelser og et ansvar. Det er din kæreste, der har det.”
Vanessa skrev altså mellem linjerne, at årsagen til Annas voldsomme reaktion på natklubben er, at hendes kæreste og barns far, Oliver, har været hende utro.
En historie som både Anna og Vanessa siden har bekræftet over for Se og Hør.
” Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige andet end: ‘Jeg fortryder overhovedet ikke, at min drink gik til spilde på hende’. Men du kan jo passende spørge Vanessa, hvordan hun har det med at kneppe med mænd, der har familie derhjemme,” har hun således skrevet til Se og Hør.
Vanessa synes dog ikke, at Annas behandling har været helt fair, og hun har således skrevet følgende på Instagram: “Uanset hvor sur og såret du er, så er det ikke okay at kaste en drink i hovedet på mig og mine veninder.”