Nu skal den populære sanger spille hovedrollen i en film.
Hun har blandt andet hittet med sangene ‘White nights’ og ‘Speak out now’ – og et utal af andre sange. Derudover har Oh Land, hvis borgerlige navn er Nanna Øland Fabricius, også været dommer i talentprogrammet ‘X Factor’.
Det er ikke kun i Danmark at Oh Land har haft stor succes, hendes musik er også et kendt i udlandet.
Tilbage i 2014 debuterede Nanna Øland Fabricius som skuespiller i westernfilmen ‘Salvation’, hvor blandt andet Mads Mikkelsen også pillede med.
Og snart er hun igen at se på det store lærred, hun spiller nemlig hovedrollen i en ny film, som rammer landets biografer den 18. april.
Der er tale om filmen ‘For evigt’, som er en dansk science fiction film.
Det skriver HER & NU.
Filmens mandlige hovedrolle spilles af Simon Sears, som danskerne blandt andet har set i ‘Den som dræber’ og ‘Herrens veje’.
Ifølge mediet beskrives filmen som følgende, i en pressemeddelelse:
Et voldsomt jordskælv forårsager en mystisk Sprække i havbunden flere kilometer under Atlanterhavets overflade. Det enestående naturfænomen accelererer de globale klimaforandringer dramatisk og er en mulig trussel mod menneskeheden.
Langt derfra, et sted i Danmark, slår det alvorlige gnister mellem unge Elias og Anita. De to forelsker sig i hinanden, og et passioneret kærlighedsforhold tager sin begyndelse, men også sin ende med tiden.
I voksenlivet tildeles Elias en nøglerolle på det internationale hold af videnskabsfolk og klimaforskere, der skal lukke sprækken på bunden af havet. Men da han møder Anita igen, står han ansigt til ansigt med det liv han valgte fra og må spørge sig selv: Kan man vælge sin egen skæbne?
Der er også allerede en trailer til filmen, den kan du se herunder: