Der skal synges nogle kroner ind, for at kunne dække renteudgifterne i hjemmet.

Den lækre 40-årige popstjerne og nu mor til to, har belånt huset til op over hovedet.

Det er kun to år siden, at Medina og hendes mand, Malo Chapsal betalte hele syv millioner kroner, for et hus i Hørsholm.

Den økonomiske bue er spændt til det yderste, for den 40-årige sangerinde og hendes ti år yngre mand.

Parret, som har to sønner sammen, har netop lånt 6.974.000 kroner i kredit til en rente på fem procent.

Dermed hænger de på en dyr renteudgift på knap 350.000 kroner om året.

Eller de kan betale 25.000 kroner om måneden.

I april måned lånte Malo og Medina 7.153.000 kroner mod pant i deres smukke villa.

Dengang var det til en rente på kun tre procent. Det gamle lån bliver formentlig indfriet i forbindelse med optagelsen af det nye og dermed sikrer Medina og Malo sig en kursgevinst – mens de til gengæld hænger på den nu højere rente på fem procent.

Popstjernen Medina fødte i sommers sønnen Eliott. I forvejen har hun og Malo Chapsal, Tyler på halvandet år.

Parrets ejendom ligger i det nordsjællandske Hørsholm, der er et område som flere og flere kendisser tiltrækkes af – blandt andre Jussi Adler Olsen, Nicklas Bendtner og Johannes Langkilde.

Medina og Malo Chapsal fandt sammen efter en fest hos en fælles ven, og året efter offentliggjorde parret, at de skulle giftes. Brylluppet fandt sted den 6. juni 2020.

I november fortalte superstjernen Medina, at hun i seks måneder skulle agere som alene mor på hjemmefronten, fordi hendes mand Malo, som arbejder som premierløjtnant i forsvaret, var blevet udsendt.