Nu er billedet trukket tilbage af samtlige store nyhedsbureauer.
I går blev i forbindelse med Mors Dag i Englang udsendt et billede af Kate Middleton sammen med sine børn. Billedet er blandt andet delt på det britiske kongehus’ Instagram-profil.
Billedet er desuden udsendt til flere af de førende nyhedsbureauer, her Reuters, AP, Getty og AFP.
Men billedet har skabt et stort postyr og bliver desuden anklaget for at være manipuleret, hvilket har ført til, at de ovenstående bureauer har trukket fotoet tilbage.
Det skriver Daily Mail.
Detaljer i billedet, såsom Prins Louis’ hænder, tøjets mønstre og linjer, der ikke matcher, samt andre visuelle inkonsistenser, har ført til spekulationer om digital manipulation.
Sociale medier-brugere har især fremhævet problemer som Kates manglende vielsesring, Prinsesse Charlottes tilsyneladende slørede nederdel og ærme, samt en skæv lynlås på Kates jakke som bevis på, at billedet er blevet redigeret.
Til trods for at billedet fortsat er tilgængeligt på de kongeliges officielle sociale mediekanaler, har kongefamilien ikke selv udtalt sig om kritikken. Den manglende respons har kun yderligere antændt debatten og givet næring til konspirationsteorier omkring billedets ægthed og Prinsesse Kates nuværende tilstand.
Kongelige observatører og sociale medier-detektiver har også påpeget andre potentielle redigeringsfejl, såsom en usædvanlig kort finger på Prins Louis, digitalt ændrede bukser og uklarheder ved Prinsesse Charlottes håndled, ærme og knæ.
Du kan se billedet nederst i artiklen.
Denne sag har rejst spørgsmål om de kongeliges troværdighed, især i forbindelse med fremtidige sundhedsopdateringer fra paladset. Kongelig kommentator Peter Hunt udtrykte bekymring for de potentielt skadelige konsekvenser for det kongelige image, idet der nu kan sås tvivl om paladsets evne til at formidle troværdig information.
I lyset af disse bekymringer har AP specifikt anmodet om, at billedet bliver fjernet fra deres system med begrundelsen, at der ved nærmere inspektion synes at være manipuleret med det. AFP har ligeledes udstedt en tilbagetrækning af billedet af redaktionelle årsager, og opfordrer til, at det omgående fjernes fra alle platforme og slettes fra servere.
Der har i den seneste tid været store spekulationer omkring Kate Middleton, og der har floreret flere teorier på nettet omkring, hvorfor hun ikke er set offentligt og hvad årsagen til hendes operation er.
Du kan se det omtalte billede herunder: