Den 26-årige popsild er ikke bleg for at vise lidt hud
Selv superstjerner har brug for at kunne sove længe og finde sig godt til rette i sommerens sol i ny og næ.
Det samme er gældende for den tidligere ‘X Factor’-stjerne Camila Cabello, der for tiden får genopladet batterierne i Puerto Ricos tropiske klima.
Og det er ikke bare billeder af middagsretterne eller solnedgangen ‘Senorita’-sangeringen deler med hendes 67 millioner følgere på hendes officielle Instagram-profil.
I hendes seneste ‘postkort’ fra sydens sol, har popsangerinden delt en række billeder og videoer med hendes millioner af fans – og selv det utrænede øje vil bide mærke i at det ikke ligefrem er dynejakke og vandrestøvler skønheden har iført sig.
Faktisk har hun taget mere tøj af, end instagram-reglementerne tillader.
Sangerinden har dog været anstændig nok, og dækket ‘adam og eva’-delene til med sommerfugl-emojier, så billeder ikke kan blive betragtet som værende regelbrydende.
Men det er ikke kun hendes udseende Cabello ønsker at dele med hendes mange følgere. Hun bringer nemlig også en nyhedsopdatering på hendes kommende album.
– Nu tilbage til studiet, for der er et album, der skal færdiggøres, skriver hun i billedteksten.
Og selvom det er en eksotisk rejse af slagsen, så er det ikke et romantisk ‘getaway’ Cabello har begivet sig ud på.
Tilbage i juni måned kunne hun nemlig selv bringe nyheden om, at hun og ekskæresten, popsangeren Shawn Mendes, havde valgt at gå hvert til sit.
Du kan se de pikante billeder af singlesilden her: