Grevinden har nu meldt ud, at hun stopper.
Den 58-årige grevinde stopper i den danske virksomhed B&O efter over to år.
Det oplyser hun til B.T.
“Jeg har været glad for min tid i Bang & Olufsen. Selskabet har virkelig flyttet sig meget i den periode, og vi har udbredt kendskabet til B&O-brandet og produkterne til endnu flere forbrugere”. Sådan lyder meldingen til mediet.
Grevinden har altså valgt at sige sin faste stilling op i B&O.
Det er over en uge siden, Alexandra trådte ud af virksomheden, men det er først nu, det er meldt ud til virksomhedens ansatte.
Det skulle eftersigende allerede været trådt i kraft den 11. januar, men medarbejderne har først fået overrakt beskeden i dag.
Hendes presserådgiver Helle lægger dog heller ikke skjul på, at beslutningen er truffet på baggrund af, at Alexandra gerne vil have tid til andre projekter.
Grevindens job-titel var ‘director of client programmes’, men det er altså slut nu.
Humlen er, at hun så fortsætter i en funktion som ekstern rådgiver.
Alexandra er ikke den eneste, der lige nu står uden job. I weekenden kom det frem, at hendes eksmand Martin Jørgensen havde opsagt sin stilling hos Rekom.
Opsigelsen faldt efter, det kom frem, at Alexandra hev sin eks i retten, fordi hun ønskede, at han skulle begynde at afdrage på en milliongæld til hende.