Nu sætter Stephania Potalivo ord på den hårde tid.

I DR dokumentaren ‘Hvordan bliver jeg gravid?’ følger man skuespiller Stephania Potalivo og Nils Petter Bro, i kampen for at få et barn.

Her åbner parret helt op for deres egen rejse i fertilitetsbehandling, hvor seerne helt tæt på, kan følge når Stephania og Petter forsøger at få et barn.

Samtidig sætter Stephania stort fokus på fertilitetsbehandling generelt, og her søger hun svar på muligheder og svar i videnskabens verden.

Men når Stephania og Petter inviterer seerne helt tæt på, kommer de også helt tæt på skuffelserne og de store følelser, som følger med. I gårsdagens afsnit skal Stephania tage en graviditetstest, og selvom den store drøm er, at den viser to streger – så er der desværre kun én streg på testen.

I går rullede sidste afsnit ud af i alt fire over skærmen.

Stephania er ikke blevet gravid i løbet af den tid hvor dokumentaren er blevet optaget, og i sidste afsnit gør hun nu status. For hvad nu?

2Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg selvfølgelig skal prøve at blive gravid igen, men jeg kan også mærke, at jeg lige skal lande lidt, efter at have arbejdet en masse og haft de her mislykkede forsøg. Men jeg har stadig et håb,” siger Stephania Potalivo i programmet.