Der er endnu ikke fundet en afløser for Daniel Craig i rollen som James Bond. Nu bliver der peget på en helt ny kandidat.
I lang tid har der været et hav af rygter og gætterier om, hvem der kan ende med at afløse Daniel Craig, som var den seneste skuespiller, der indtog den ikoniske rolle som James Bond.
LÆS OGSÅ: Kim Kardashian svarer endelig på, om hun vil have flere børn
Nu lyder det ifølge Mirror og Daniel Mail, at der kigges nærmere på ‘Emily in Paris’-stjernen Lucien Laviscount, som angiveligt skulle være en af de førende kandidater.
De to medier skriver, at medejeren af Eon Productions, der er det selskab, der ejer rettighederne til franchisen, Barbara Broccoli, skulle være åben for at lade ham overtage rollen som 007.
I Netflix-hittet ‘Emily in Paris’ spiller Laviscount rollen som Alfie, der er Emilys flirt. Han bliver set som en meget talentfuld skuespiller, der også har udseendet med sig.
Hvad der dog bliver betragtet som et minus er, at han tilbage i 2011 var med i ‘Celebrity Big Brother’, hvilket angiveligt kan skade hans chancer for at overtage rollen som den britiske agent.
Barbara Broccoli, der er datter af Albert R. ‘Cubby’ Broccoli, har tidligere udtalt, at hun er åben for, at den næste Bond har en anden hudfarve end hvid. Til gengæld er det et krav, at han er britisk.
I løbet af de seneste 60 år, er det kun syv personer, der har fået æren af at spille rollen som James Bond. Den seneste, der har haft rollen, er britiske Daniel Craig.
LÆS OGSÅ: Harrison Ford afslører: Derfor gør jeg det
Det står klart, at der kommer en ny film, som bliver den 26. film i rækken. Der er dog endnu ikke blevet offentliggjort en titel, premieredato eller anden information om filmen.