Pernille Vermund er kommet i modvind.

Politiet har fået en anmeldelse af Nye Borgerliges hovedbestyrelse, som er rettet mod Pernille Vermund, som forlod førstnævnte til fordel for Liberal Alliance, som hun aktuelt er en del af.

Tidligere medlem af Nye Borgerlige Kim Edberg Andersen er også blevet politianmeldt.

Det fremgår ifølge Ekstra Bladet af anmeldelsen, at Nye Borgerliges hovedbestyrelse anmelder Pernille Vermund og Kim Edberg Andersen for flere forhold, herunder at Nye Borgerliges folketingsgruppe skulle være blevet ulovligt lukket.

LÆS OGSÅ  Påskepostkort fra Josefine Høgh: Nyder stranden og varmen

Det hævdes videre i anmeldelsen, at Nye Borgerliges bankkonti var blevet lukket, inden de økonomiske forhold var afklaret.

Organisatorisk formand for Nye Borgerlige, Kenneth Korsbæk Olsen, bekræfter over for Ekstra Bladet, at man mandag formiddag indleverede politianmeldelsen.

“Vi mener, at der er sket noget, som ikke er sket på den korrekte måde. For det er fuldstændig foragteligt, det der er sket.”

LÆS OGSÅ  Johnny Hansen åbner op om hård tid: Måtte kæmpe sig tilbage

Det kommer som bekendt i kølvandet på en mildest talt turbulent tid for Nye Borgerlige, som i januar fik meddelt af daværende formand Pernille Vermund, at Nye Borgerlige skulle nedlægges og opløses.

I april tog sagen så en drejning da det til et årsmøde blev besluttet, at Nye Borgerlige skulle leve videre.

172 ud af 185 fremmødte delegerede stemte for, at partiet skulle fortsætte. 10 stemte imod, og tre stemte blankt.

Således gik medlemmerne mod Vermunds ønske.

Martin Henriksen blev samme aften valgt som ny formand for partiet.