Nadja Kaagh har delt et rørende besked.

Den tidligere “De unge mødre”-deltager Nadja Kaagh kunne kort før jul dele den hjerteskærende nyhed om, at hendes ældste søn, Sebastian, var gået bort – meget pludseligt og uventet.

Den 30. december 2022 blev Sebastian bisat fra Hemmed Kirke på Norddjurs, og nu deler moren et rørende opslag – og en lydfil – på sin Instagram-profil.

Og det er også her, at familien har fundet en lydfil, som Sebastian har indtalt til sin lillebror, Sakarias: 

“I hans telefon har vi fundet en lydfil, hvor han har indtalt det han ville skrive på konfirmationskortet til Sakarias, da han blev konfirmeret i maj. Sebastian var åbenbart bange for at glemme det inden han fik det skrevet i selve kortet, så han indtalte det først. Den fil er mere værd end tusind billeder, der er så meget følelse i at høre hans egne ord, med hans egen stemme, og man kan mærke at han virkelig mener det han siger. Han er selv rørt, og han taler lige fra hjertet, direkte til Sakarias,” skriver moren. 

Afslutningsvist opfordrer hun alle til at begynde at bruge deres diktafon i telefonen.

“For den her lydfil, fra Sebastian, den er vores største trøst lige nu. Den var aldrig tiltænkt andet end at være en huskenote til ham selv, men uden at være klar over det, har han givet os et værktøj til at føle og mærke ham, nu hvor vi savner ham så forfærdelig meget,” skriver hun.

Læs hele opslaget herunder.