Den nyklækkede forsvarende Tour-vinder har store planer i sensommeren
Jonas Vingegaard, der efter i dag kan lade sig krone som Tour de France-vinder for andet år i streg, skal igen på cyklen til august, hvor han deltager i endnu en Grand Tour. Det er nemlig netop blevet bekræftet af Jonas Vingegaards hold, Team Jumbo Visma, at danskeren skal stille op i årets sidste Grand Tour. Det skriver Dagens.dk.
Vuelta a España er især kendt for sine udfordrende bjergterræner, så der er ingen tvivl om, at det passer Jonas Vingegaard særdeles godt, det store spørgsmål er nu, hvordan danskere klarer det efter at have kørt Tour de France blot en måned inden.
Den 24-årige dansker har tidligere deltaget i Vuelta a España i 2019, hvor han endte på en 39. plads. Men efter hans imponerende præstation i Tour de France de seneste tre år, er forventningerne til ham i det spanske løb noget højere end til en 39. plads.
Det er endnu ikke offentliggjort, hvilke andre ryttere fra Jumbo-Visma-holdet der skal deltage i Vuelta a España sammen med Vingegaard. Derfor er det heller ikke afgjort, at det er Jonas Vingegaard der skal være kaptajn for holdet. Jumbo Visma har fortsat den tidligere Tour de France-rytter Primoz Roglic på holdet.
Løbet starter den 20. august og slutter den 11. september.