Nu fortæller Morten Kjeldgaard at han er blevet meget overrasket, efter sin melding om at forlade programmet.

I weekenden meddelte Morten Kjeldgaard at han efter 12 år i Vild med dans stopper i programmet.

““Tak for dansen… Jeg har af personlige årsager været nødt til at sige nej tak til Vild Med Dans i år,” lød det fra Morten Kjeldgaard i et opslag på Instagram.

Sidste år dansede han i konkurrencen med Mette Sommer, som er kendt fra Bachelor og Bachelorette.

Siden har han uddybet sin beslutning. Det kan du læse mere om herunder:

Læs også: Morten Kjeldgaard uddyber: Derfor siger han nej til ‘Vild med dans’

Efter mange års deltagelse i programmet, er Morten Kjeldgaard blevet særdeles populær. Og det har overrasket ham, hvor stor reaktionen på hans udmelding har været.

Ifølge mediet Newsner har han på sin story på Instagram delt sine tanker.

“Jeg vidste godt, at der måske var nogle af jer, der ville være ærgerlige over, at jeg ikke skulle deltage, men jeg havde ikke set det komme, at hele min indbakke er blevet lagt ned,” skrev Morten Kjeldgaard H

Han takker også for den store opbakning og kærlighed:

“Tak for al jeres kærlighed. Det har været en sindssygt svær beslutning, men det er det rigtige. Jeg er simpelthen blevet så overrasket over de beskeder,” skriver han.

Privat danner Morten Kjeldgaard par med Frederik Haun, som danskerne kender fra ‘Den store Bagedyst’.

De to blev gift sidste år, og har for nylig delt, at de har været på en rejse i USA, hvor de håber på at drømmen om at blive forældre kan blive opfyldt.