Natascha Linea skal endnu engang kæmpe for at få børnene tilbage
‘De unge mødre’-kendissen Natascha Linea har været meget i medierne de sidste par måneder. I april rejste hun nemlig til Tyskland med sine børn- dog ikke hendes ældste Lia, som hos sin far.
Grunden til flytningen var, at hun var bange for, at hendes børn ville blive tvangsfjernet. Selv om hun flygtede ud af landet, så blev hendes frygt alligevel til virkelighed.
“Der troppede en kampklædt betjent op og sagde, vi var efterlyst af politiet, og at vi skulle tilbage til Danmark. Han fik det til at lyde, som om jeg var stukket af med drengene efter afgørelsen. Så kører vi til politigården, hvor vi venter i to timer på vores danske sagsbehandler, som vælger at skille drengene ad i to forskellige plejefamilier,” sagde Natascha Linea til SE og HØR kort efter hændelsen.
Natascha Linea, der i øjeblikket også er højgravid med tvillinger, skal i dag til møde med Ankestyrelsen.
Den tidligere ‘De unge mødre’-deltager vil til mødet kæmpe for, at få sine børn hjem igen.
Tilbage i 2013 medvirkede Natascha Linea i ‘De unge mødre’ for første gang, og også den gang måtte den unge mor kæmpe for retten til at beholde sit barn.
Blot fire dage efter at Natascha Linea og hendes daværende kæreste, Bent Flink, blev forældre, blev datteren Lia tvangsfjernet.
Tre måneders kamp senere fik den unge mor sin datter tilbage igen, og nu 10 år senere, skal den kommende mor til fem altså endnu engang mødes med Ankestyrelsen, for at kæmpe for at få sønnerne Miso og Novah hjem igen.
SE og HØR fortæller, at Natascha Linea tidligere har udtalt, at hun har større tiltro til Ankestyrelsen end til Børne- og ungeudvalget, da det var Ankestyrelsen, der hjalp hende med at få sin første fødte tilbage.