Mette Sommer fik spørgsmål om mulig deltagelse i ‘Vild med Dans’
Rygterne har svirret omkring Mette Sommer den seneste tid. Hendes kærlighedsliv har været i fokus, men hun er muligvis også tilbage på skærmen snart. I hvert fald hvis rygterne er sande.
Det skulle være ‘Vild med Dans’, som ville være hendes come-back til skærmen. Og nu er hun altså blevet spurgt direkte om hendes deltagelse i det populære TV2 program.
Mette Sommer var til gallapremiere på filmen “Når befrielsen kommer”, og her fik hun altså spørgsmålet om hun skulle deltage i ‘Vild med Dans’, som rygterne lyder.
Den 34 årige TV-kendis blev kendt i programmet “Bachelorette”, men på spørgsmålet, om hun nu skal i gang med endnu et TV eventyr, svarer hun mere kryptisk.
– “HVIS jeg skal være med, så er det virkelig en drøm, der går i opfyldelse.” Svarer hun til Se og Hør.
Før det havde hun bedt en nysgerrig journalist om at tale med TV2.
Om Mette Sommers drøm allerede er virkelighed, som rygterne siger, vil hun ikke give klart svar på. Men hun vil dog gerne fortælle om sit eget forhold til ‘Vild med Dans’:
– “Jeg har fulgt med i alle år. Jeg har set alle afsnit sammen med min farmor og min familie. Det ville være en kæmpe ære, hvis jeg skulle være med.”
Vi får nok snart et klart svar på, hvem der rent faktisk skal deltage i programmet, når deltagerne officielt bliver meldt ud af TV2. Indtil da må man væbne sig med tålmodighed.
Hvis Mette Sommer skal være med i ‘Vild med Dans’, er hun dog sikker på, at hun ikke får en dansepartner, der enten hedder Michael Olesen eller Eugen Miu.
Disse to er nemlig blevet vraget til den kommende sæson.
Denne afgørelse skabte triste miner hos de to vragede dansere. Du kan læse mere om hvorfor denne beslutning blev taget her.