Mette Frederiksen sender lørdag morgen sine tanker til Sussi, som har mistet sin mand gennem mange år.
Leo Nielsen – kendt fra duoen Sussi og Leo – er død. Det skete lørdag morgen efter en uges indlæggelse på Hjørring Sygehus med tarmslyng.
Det var Sussi, som lørdag morgen kunne fortælle Ekstra Bladet, at Leo var sovet ind.
– Leo er død. Jeg tror, det skete omkring klokken 3 i nat, men jeg er ikke sikker, fordi jeg lå og sov. Men det skete cirka klokken 3, fortalte Sussi til Ekstra Bladet lørdag morgen.
Læs også: Sussi bekræfter: Leo er sovet ind.
Den triste meddelelse har ikke overraskende vakt stor opmærksomhed over hele landet, og nu reagerer landet statsminister også på beskeden om Leos død.
“Tak for festen. I nat er Leo Nielsen sovet stille ind. Sammen med sit livs kærlighed, Sussi, har han i årtier spillet op til fest og dans. I Skagen og til koncerter landet over. En helt særlig duo. Aldrig bange for at gøre tingene på deres egen måde.”
“Hans kærlighed til musikken og vildskab på scenen har bragt glæde, farver og fest til mange danskere. Mine varmeste tanker til Sussi. Må du hvile i fred,” Leo, lyder det fra Mette Frederiksen på Instagram.