Nu lyder der en ny melding fra Mette Frederiksen.
I dag er en dag, hvor statsminister Mette Frederiksen skal noget, som hun har glædet sig til. Det fortæller hun i et opslag på Instagram, hvor hun også fortæller om, hvad det er.
“Det her har jeg glædet mig til! I dag fortæller vi meget mere om regeringens ældrereform,” lyder det fra statsministeren som fortsætter:
“Den handler for det første om meget mere selvbestemmelse til jer, der er oppe i årene. Det er jeres liv, det handler om. Hvis du f.eks. modtager hjemmehjælp, så skal du i langt højere grad selv kunne vælge, hvad tiden skal bruges på. Og de medarbejdere, der kommer hos dig, skal være kendte ansigter. Dit hjem skal være et HJEM – ikke en banegård.”
Statsministeren skriver også, at det er på tide, at dem som arbejder med mennesker bliver anerkendt.
“Og for det andet handler den om frihed til forskellighed. Og tillid! Regler og dokumentation fylder for meget. Vi vil gøre op med de mange tilsyn og kasser, der gennem årene er stablet oven på hinanden. Og her skal vi tage grundlæggende fat, så medarbejderne kan bruge deres tid på kerneopgaven,” skriver Mette Frederiksen, som herefter skriver, at det dog ikke vil løse alt:
“Vi kommer ikke til at løse alt med ældrereformen. Men den bliver afgørende for, at vi får mere værdighed ind i ældreplejen. Og så bygger den oven på det lønløft, som i de kommende år gives særligt til de medarbejdere, der arbejder med syge og ældre. Det er på tide, at vi anerkender jer, der arbejder med mennesker. For mig er og bliver det noget af det fineste, man kan dedikere sit liv til.”
Du kan se hele opslaget herunder: