Nu lyder der en udmelding fra statsministeren.

På søndag bliver en stor dag i dansk historie.

Her giver dronning Margrethe tronen videre til sin søn, kronprins Frederik.

Dermed bliver kronprins Frederik til konge og kronprinsesse Mary til dronning.

Dronning Margrethe vil fremadrettet fortsat tituleres som dronning, selvom hun abdicerer.

Sammen med den nye titel som konge, kommer der også en anden apanage.

Ifølge SE & HØR får kronprinsen lige nu 1,9 millioner i apanage hver måned, hvor kronprinsesse får ti procent af dette.

Ifølge mediet fremgår det af Kongehusets hjemmeside, at dronning Margrethe modtager lige under 7,6 millioner kroner i apanage hver måned.

Som det ser ud lige nu, vil kronprins Frederik når han bliver konge, modtage apanage svarende til den, som dronning Margrethe modtager. Altså lyder forslaget på, at apanagen ikke bliver ændret og han dermed vil modtage den samme som sin mor har fået under sin regeringstid.

Sådan lyder det ifølge Børsen, fra statsminister Mette Frederiksen i et udkast til Finansudvalget.

Forslaget lyder på, at fra februar vil den kommende apanage, altså blive lagt oven i den nuværende. Sådan vil det være, indtil en ny lov vedrørende kongehusets apanage bliver vedtaget.

Herefter vil ydelserne blive efterreguleret, når der bliver vedtaget en ny lov i Folketinget. Det er nemlig Folketingets opgave at beslutte, hvor meget en konge skal modtage i statsydelse under hans regeringstid.

Faktisk udløb fristen for, hvornår lovforslaget om apanage senest skulle være Folketingets Finansudvalg i hænde. Men det er blevet forsinket, grundet den ekstraordinære situation.

Ifølge mediet skriver statsministeren at der er behov for at “skabe klarhed over grundlaget for den fortsatte udbetaling af de nævnte ydelser frem mod etableringen af en ny civilliste ved lov, som vil fastlægge de fremtidige rammer for kongehusets virke.”

På søndag når dronning Margrethe giver tronen videre, er der lagt op til folkefest blandt danskerne. Det bliver kl. 15.00 at kronprins Frederik udråbt som Konge på balkonen på Christiansborg Slot.