De to skuespillerinder går fra kolleger til rivaler
Selvom der er 21 års forskel på de to skuespillerinder, er der ingen tvivl om hverken Merete Mærkedals eller Bodil Jørgensens talent, både på skærmen og de skrå brædder.
Og selvom Jørgensen har et CV med flere titler, har Mærkedal de seneste år bevist gang på gang, at hun kan spille op mod selv de bedste spillere, branchen har at tilbyde.
Men det er ikke kun i rollerne som henholdsvis Olivia og Molly i hitserien ‘Badehotellet’, at de to skuespillerinder har delt garderobe og arbejdsplads.
I dette års Cirkusrevy har begge skuespillerinder nemlig underholdt danskerne i den landskendte revyforestilling.
Og det er netop for deres indslag i dette års Cirkusrevy, at der nu skal kåres en vinder mellem de to skuespillerinder, skriver BILLED-BLADET.
Både Jørgensen og Mærkedal er nemlig begge nomineret til den fornemme pris ”Årets revykunstner – Årets Dirch”.
Vinderen skal findes den 20. august på Bakken, hvor Cirkusrevyen spiller.
Mærkedal er nomineret for numrene Giv mig en krise” og ”Jobgaranti”, mens Jørgensen har ”Dengang jeg var en lille pi’e” og ”Det er da noget mærkeligt noget” at takke for hendes nominering.
Begge skuespillerinder er nomineret for deres revy-talenter, både når det kommer til skuespilpræstationer og underholdningsværdi.