Den 20-årige færing er single og vil gerne flytte til Danmark.

Rani Petersen, 20, med kunstnernavnet Reiley, har ingen kæreste – og blev da også begravet i henvendelser fra bankende hjerter efter hans optræden og sejr i lørdagens Melodi Grand Prix.

Sejren var kun et par minutter gammel, før beskederne fra håbefulde piger tikkede ind i Reileys indbakker på de sociale medier.

For krøltoppen tiltrak sig masser af opmærksomhed fra det modsatte køn.

“Ja, der er kommet en del henvendelser fra piger. Men jeg har ikke haft tid til at se alt det, folk har skrevet til mig,” afslører Reiley.

Bag et par store solbriller ankommer den færøske fyr til DR Byen, hvor pressen skal høre ham om, hvordan det er at vinde det danske Melodi Grand Prix.

Han bedyrer dog, at det ikke er tømmermænd, der er skyld i brillerne.

“Nej, jeg tror, vi var i seng klokken to,” fortæller Reiley – og han ser da også forbløffende frisk ud efter den dag, der ændrede hans livsbane.

Liverpool calling

Nu glæder han sig til at kæmpe for de danske farver ved årets ‘Eurovision Song Contest’ i Liverpool til maj.

Og vejen frem til den helt store scene skal trods hans færøske ophav forberedes i Danmark.

“Lige nu bor jeg midlertidigt i København, men ellers bor jeg i London – og så har jeg været en del på Færøerne hos min familie,” forklarer den 20-årige Melodi Grand Prix vinder.

På den nordatlantiske del af kongeriget bor hans mor og far fortsat, mens hans to søstre er flyttet til København, hvilket gør, at Reiley altid vil have familie omkring sig, når han er i landet.

Og hele flokken var da også med, da han lagde Danmark ned fra scenen i Næsteved Arena.

“Min familie var så glade. De var helt oppe at køre. De var gladere end mig og de var så støttende.”

Og mine søstre var så lykkelige, fortæller Reiley, som nu skal stå foran flere hundrede millioner, når den europæiske udgave af musikkonkurrencen ruller over skærmen om nogle måneder.

“Jeg tror meget på mig selv og på mit brand – og Eurovision er jo den største mulighed for at komme ud til et stort publikum, så jeg kommer til at lave et fedt show,” lover han.

Single i København

Selv om han kun er 20 år, har han i 14 år interesseret sig for musik.

“Jeg begyndte at spille klaver, da jeg var seks år.”

“Det gjorde jeg i nogle år, indtil det kedede mig, og så var jeg med i en musical som 14-årig i Tórshavn – og jeg elskede bare at stå på scenen foran et publikum. Så jeg vidste bare, hvad jeg ville!”

Og planerne for resten af livet er da også fastlagt.

“Jeg vil jo gerne lave musik og være kreativ, og jeg kan godt lide musikindustrien og elsker at lave videoer.”

“Jeg har lært mig selv at lave det hele. Jeg fik mit første kamera, da jeg var 12 og så har jeg lært mig selv det.”

“Jeg har ingen traditionelle uddannelser, og min familie har været fantastisk støttende hele vejen, fortæller Reiley, som bl.a. har slået sit navn fast på videomediet TikTok.”

“Jeg kunne godt tænke mig at bo i Danmark. Jeg vil gerne lave noget mere her, for jeg er ikke færdig med Danmark.

Det giver måske mere mening at være i London, men Danmark er jo hjem, slår han fast.”

Og til alle de håbefulde derude, der har forelsket sig krøltoppen, kan SE og HØR afsløre:

Han er single tøser!