“One of the world’s top comedians” – sådan lyder det fra The Sunday Times, UK.

Russell Howard er en af Englands bedstsælgende komikere og har efterhånden 25 år på bagen i sin karriere som komiker, skuespiller og Tv-vært.

Han startede karrieren som tekstforfatter på tv-shows, inden han fik hovedrollen i sit eget program Russell Howard’s Good News, har flere gange medvirket i store britiske Tv-programmer som Mock of the Week, Would I Lie To You? og Live at the Apollo, og han står bag to Netflix specials.

“He’s cheeky, he’s charming, and he may be your new favorite British export in a Brexit world” – Time Out, USA.

Særdeles populær

Russell Howard er uden tvivl populær både i og udenfor sit britiske hjemland og betragtes som en af de største komikere i verden. Hans 2022 tour Respite solgte mere end 300.000 billetter, han sælger venues ud på hele kloden og har mere end 1 milliard video views på tværs af sine platforme og 9 millioner følgere på de sociale medier. Howard er netop nu aktuel med sin nye podcats Wonderbox, hvor han blandt andre har haft gæster som John Oliver, Jimmy Carr og Iliza Shlesinger.

Han gæstede Danmark for første gang i 2017 med showet Round the World, og har siden da været en fanfavorit blandt både danske komikere og comedyfans med udsolgte shows ved hvert besøg. Så det gælder om at være hurtig ved tasterne for at sikre sig billetter til Russell Howards nye show, der kan opleves i tre danske byer til april.

Russell Howard – Live 2024 EU Tour
Musikhuset, Aarhus 13. april
Aalborg Kongres & Kultur Center 14. april
Falkoner Salen, København 21. april
Billetsalget starter 24. januar kl.10.00
Billetsalget via allthingslive.dk